Krydret tofu på fladbrød med stegt aubergine, salad-e shirazi og hummus

Ingredienser (2 personer)


  • 1 pakke Le trang Tofu (250g)

  • fladbrød eller madpandekager

  • 1 stk. aubergine

  • Evt. lidt fint snittet spidskål, rødkål eller salat efter eget ønske.

  • Olivenolie

    Tofu marinade:

  • 3 spsk. soja

  • 2 tsk. sennep

  • 1 tsk. spidskommen

  • 1/2 tsk. gurkemeje

  • 1 tsk. røget paprika

  • 1 tsk. stødt koriander

  • 2 tsk. tomatpure

  • 1,5 spsk. vand

  • Lidt chilipulver (efter behag)

Salad-e shirazi:

  • 3 store tomater

  • 3/4 agurk

  • 2 store håndfulde persille

  • 1 rødløg

  • Juicen fra 1/2 citron eller lime

  • Lidt salt og peber

  • Evt. frisk mynte, hakket

  • Hummus:

  • 1 dåse kikærter

  • 2 tsk. spidskommen

  • 1/2 til 1 dl. olivenolie

  • 2 spsk. tahini

  • 2 fed hvidløg

  • Juicen fra 1/2 citron eller lime

  • Lidt salt


Fremgangsmåde

1. Skær tofuen i skiver med en tykkelse på 1 cm. Riv herefter tofuen i spisevenlige bidder.

 

2. Klargør tofu-marinaden ved at tilføje alle marinade-ingredienserne til en skål og mix.

 

3. Opvarm noget olie på en pande og steg tofu-bidderne gyldne på alle sider. Tilføj herefter marinaden og steg videre i 2-3 minutter indtil marinaden er kommet godt rundt på alt tofuen.

 

4. Skær auberginen i skiver på langs (ca. 1 cm. i tykkelse ). Opvarm rigeligt olie og steg dem bløde ved middelvarme i 5 minutter på hver side. Efter de 10 minutter flytter du auberginerne hen på en tallerken beklædt med køkkenrulle.

 

5. Hak tomat, agurk og rødløg i små stykker og tilføj det hele til en skål sammen med salt, citron/lime saft og lidt salt. Hak persille og evt. mynte meget fint, tilføj til skålen og mix.

 

6. Ingredienserne til humussen blendes. Tilsmag med mere olie og syre efter behag og blend indtil humusen er cremet og lækker.

 

7. Anret dine krydrede tofu-fladbrød med toppings og nyd din smagfulde kreation


Forrige
Forrige

Smokey tofu-burger med hjemmelavet dressing

Næste
Næste

Tre små tofu retter